Spar på maden, men ikke emballagen…
Jeg har lige været i Kvickly i Vojens og handle. I frugtafdelingen var der en seddel, hvor der stod at frugten nu blev solgt i enkelt styks for ikke at lave madspild.. Det er jo positivt, men den positive følelse forsvandt hurtigt, da jeg skulle købe en sampak med tre stk. peberfrugter.
De er lagt i en plastikbakke inde i en plastikpose, selvfølgelig påtrykt X-tra logoet, som er deres eget billig mærke – jeg spørger bare hvorfor nu det? Kvickly/Coop vil gerne undgå madspild, men åbenbart ikke ressource spild..
På Kvicklys hjemmeside står endda følgende omkring madspild:
Mindre madspild
Køb en god vare til en lavere pris og vær med til at mindske madspild.
– Kort tid til udløbsdato
– Nedsat pris
– Samme gode kvalitet
Hvis vi smider mindre mad ud, gør vi sammen en forskel for miljøet. Kig efter det røde mærke når du handler.