Da Zumba kom, kunne alle pludselig danse

Amerikanske Jenna Bostic nød sin optræden i Bylderup-Bov hallen
Amerikanske Jenna Bostic nød sin optræden i Bylderup-Bov hallen

Er Zumba fænomenet blot en døgnflue, det satte jeg mig for at finde ud af, da jeg arbejdede for Lokalavisen BudstikkenTil sammenligning tænker jeg på at da stavgang blev populært, rendte alle – store som små, unge som gamle rundt med stængerne i hånden. Folk kunne ikke gå en tur inden, men pludselig var alle af huse. Er Zumba det samme?
Den 3. marts 2012 var Bylderup-Bov vært for en zumbatræning med den amerikanske ZES (Zumba Education Specialist) instruktør Jenna Bostic fra Florida.
Jenna rejser verden rundt og instruerer både nye og øvede instruktører og derfor har hun fingeren på pulsen i forhold til Zumba på verdensplan
– Der er i dag Zumba i 140 lande og hver uge er minimum 12 millioner er aktive, fortæller Jenna Bostic.
De aktive kan være i både fitness centre, klubber, events eller igennem konsolspil.
Det sidste har Jenna dog et knap så godt forhold til:
– Det er da meget sjovere at komme et sted hvor andre også deltager, det må være mere motiverende, forklarer hun.

Der var 125 deltagere til Zumbaeventen
Der var 125 deltagere til Zumbaeventen

Jenna, der selv har danset Zumba i seks år og været træner i fire, tror danseformen er kommet for at blive.
– Alle kan deltage uanset niveau, køn og alder, forklarer hun og understreger det ved at fortælle at hendes egen mor underviser ni gange om ugen.
– Desuden udvikler Zumba sig hele tiden og der kommer nyt musik, selv instruktørerne griber en time forskelligt an, fortæller Jenna Bostic.
Når der danses Zumba foregår det ikke ved at instruktøren snakker i en mikrofon. Denne viser blot ved simple håndtegn hvad der skal ske.
– Jeg oplevede det i Tyrkiet, der var ikke mange som kunne engelsk, men de kunne alle deltage fordi jeg viste hvad der skulle ske, forklarer Jenna og tilføjer:
– Det er derfor jeg tror på at det ikke er en trend, for alle kan lære at danse det.

Tilfreds arrangør

Lene Schmidt (tv) og Lenette Gjelstrup Carlsen varmede deltagerne op
Lene Schmidt (tv) og Lenette Gjelstrup Carlsen varmede deltagerne op

I forbindelse med undervisningen der varede over fire dage, blev der også afholdt en såkaldt Masterclass over to timer med 125 deltagere i Bylderup-Bov hallen.
Den første time stod tovholder på projektet Lenette Gjelstrup Carlsen og Lene Schmidt fra Haderslev for. Den anden var med Jenna som instruktør.
– Jeg er rigtig tilfreds med arrangementet og de 125 deltagere fyldte godt op i hallen, fortæller Lenette.
Der var i den weekend mange andre arrangementer rundt om i landet, så konkurrencen var hård.
Lenette var ikke i tvivl om at Jenna Bostic var trækplasteret, hun havde selv omkring 20 af hendes egne deltagere med. Nogen kom langvejs fra og andre fra Tyskland.