Emma Green er en stjerne i svøb

Hun skulle have sunget nationalmelodien før en Mikkel Kessler kamp, men bokseren blev skadet. Emma Green er ved at blive en stjerne.
I hjemmestudiet sidder Lene Krogh og arbejder med at finpudse endnu en sang, i musikbranchen er hun faktisk ukendt. Men bliver Emma Green, som er Lenes kunstnernavn, nævnt er der nok mange producere og sangere som kender hende.
– Min far ville gerne have jeg skulle hedde Emma, men min mor ville kalde mig Lene, hun vandt. Da jeg så skulle finde et kunstnernavn var det jo nærliggende at det blev Emma, fortæller Lene Krogh og tilføjer: – Green kommer fra min interesse i naturen, jeg er meget miljøbevidst, og så er Emma Green meget nemmere at hedde ude i verdenen.
Emma deltog ved det Danske Melodi Grandprix i 2008, hvor hun spillede guitar og sang kor, for Sandee May på nummeret ‘Spanish Soul’. De endte på tredje pladsen, vinderen det år blev Simon Mathew.

Emma Green igang med et arbejde i sit studie
Emma Green igang med et arbejde i sit studie

For halvandet år siden flyttede Emma Green til Møgeltønder, men det er ikke meget hun opholder sig i hjemmet, for tiden arbejder hun hårdt på at blive spillet på de forskellige radiostationer. – Jeg ringede til en radiostation og ønskede et nummer med mig selv, de kendte ikke mine sange, jeg svarede tilbage at det ville de gøre to dage efter. Der fik de min cd med posten, griner Emma.
Seneste skud på stammen i at komme frem, et arbejde som Emma er klar over koster mange kræfter, men passionen for musikken bærer hende til at nå det mål hun har sat sig, er et samarbejde med Tønder Gymnasium. Her skal eleverne lave en musikvideo og de har fået lov til at bruge Emmas sange efter eget valg. Den eneste betingelse for dette er at Emma skal vide hvordan de har lavet videoen, som hun i øvrigt ikke er involveret i på andre måder.

Svære odds
En producer og sangskriver skaber sig et navn inden for den del af musikkens verden, men vil personen prøve kræfter med selv at stå forrest på scenen, skal han eller hun være klar til at starte helt forfra. Dette oplever Emma Green selv, hendes karriere i Danmark er kun lige begyndt, men ude omkring i verden er hun respekteret: – Det er godt at være dansk sangskriver i udlandet, vi bliver betegnet som gode og så er vi ydmyge fortæller hun.
En af de ting som Emma prøver at gøre op med er Janteloven, dette beviser hun ved at stå ved og mene det hun siger, samt er hun ærlig overfor sig selv og endvidere er hun ikke bange for at sige: – Jeg er en skidegod sangskriver.

Emma Green giver koncert på Ungdomsklubben Borgen i Tønder
Emma Green giver koncert på Ungdomsklubben Borgen i Tønder

For at fremme sin egen karriere har Emma måtte takke nej til flere tilbud, blandt andet fik hun på et tidspunkt en henvendelse fra et stort dansk band om at blive korpige for dem. – De manglede en som kunne synge og spille guitar for dem. Jeg skulle bare komme til en audition dagen efter, det ville jeg ikke og så fik jeg jobbet tilbudt med det samme, men igen takkede jeg nej, forklarer Emma.

På vej imod toppen
For nylig blev Emma Green optaget på den såkaldte chartbase, med sangen ‘Take A Look’, her er hun i skrivende stund med som tester, men allerede nu har hun fået gode karakterer og ligger med den såkaldte ‘Weltklasse’. Mange af nutidens store navne har været omkring listen, men med knap så gode karakterer

Artiklen blev bragt i Lokal-Bladet Budstikken onsdag den 6. april 2011