På facaden er kroens dåbsattest indmuret, i år kan kroen fejre 300 års jubilæum, men muligvis er den ældre.
I 1991 var den daværende ejer af Rudbøl Grænsekro, Hans Peter Wendicke, i gang med at planlægge kroens 200 år jubilæum.
Kort inden dagen, blev Hans Peter kontaktet af en beboer i Rudbøl. Hun fortalte at Hans Peter nok skulle vente 20 år, for så kunne han holde 300 års jubilæum. Det viste sig nemlig, at kroen kunne dokumenteres tilbage til 1711.
– Og så er det ikke engang sikkert, at det er her den blev startet, fortæller Hans Peter.
Han mener at Rudbøl som by og i sin tid købstad, er et par tusinde år gammel og derfor kan kroen sagtens være ældre.
Han har derfor lavet en tidslinje på papyrus, som er rammet ind. Her skriver Hans Peter blandt andet, ‘Med sikkerhed ved vi, at der er drevet kro siden 1711, men sandsynligt meget før, da Rudbøl blev købstad og Hertug Friedrich fra slottet i Slesvig var her i 1500 tallet og vi havde jo allerede i 1200 bedehus eller kirke, mon ikke allerede dengang nogen ville have en dram?’. Foruden har der i
byen været et kloster.
Med til dokumentationen hører også en tavle lavet i sandsten, hvorpå der godt nok mangler et årstal. På denne står ‘Bau und Trau auf Gott, der allein wird dein Helfer sein.’
Denne sten er i dag indmuret ved siden af døren til kroen. Da Hans Peter første gang blev præsenteret for stenen, var han i tvivl om han på grund af budskabet, ville have stenen sat op. Stenen blev inden da benyttet som rampe til trillebører ud til en mødding.
Dette så en mand og han fik den udskiftet med et stykke træ. Nogle år senere kom manden som havde stenen tilbage til kroen, og efter en snak og lidt mad blev den efterfølgende muret ind i facaden.
Stenen er i dag i en fin stand, dog mangler der lidt i hjørnerne, dette er blandt andet årstallene, derfor er det formodningen hos den tidligere ejer, at der burde stå 1711 på den.
Mange ejere
I tidens løb har der været mange ejere af kroen. En del er der kun vandrehistorier om. Dog er der siden blevet fortalt og skrevet meget af flere efterkommere fra ejerne omkring 1900 tallet.
En af de mange historier her er om Rasmus og Anna Mathisen, der drev Slusekroen, der var navnet frem til 1920, i perioden 1894 til 1914. Da Rasmus overtog kroen fik han at vide der var en gammel dame i byen, der muligvis var en heks. Rasmus fik af sin hustru at vide, at hende måtte han ikke lade komme ind i stalden. Dog kom der en dag en gammel dame ind på gårdspladsen, det var formentlig den omtalte heks. Hun roste Rasmus og spurgte om hun måtte se kreaturerne, hun fik lov og pegede på og roste to kreaturer. Anna havde set dem gå ind i stalden og skældte på Rasmus, han tog det dog ikke alvorligt. Få uger senere døde den ene af de to køer, og da var den anden også svag og døde kort efter.
Derfor opsøgte Rasmus en klog mand, der skulle hjælpe dem. Med sig hjem fik Rasmus en stor pose medicin, i form af et salt lignende hvidt pulver, det skulle han strø ved dyrene, men han tog det og sin på det tidspunkt syv årige søn med ud på marken. Her følte han på dyrene og sagde de føltes raske nok, derpå sagde han til sin søn: – Æ smier det hele i æ vand, men de må du it sie te moe, for han ville ikke have sønnen skulle arve overtroen.
Kroen holdt en stor jubilæumsfest søndag den 12. juni 2011.
Denne artikel blev bragt i Lokalavisen Budstikken i juni 2011