Jesper vil give musikalske talenter chancen for at udleve drømmen

Jesper Christophersen (tv), Steffen Paust og Jonas Letzius Rasmussen (th) gennemgår og finjusterer detaljerne i en af indspilningerne
Jesper Christophersen (tv), Steffen Paust og Jonas Letzius Rasmussen (th) gennemgår og finjusterer detaljerne i en af indspilningerne
Nyt musikstudie skal hjælpe unge talenter med at lave demomateriale

Ungdommen gemmer for meget på deres talent mener Jesper Christophersen fra Randerup ved Bredebro.
Derfor har han frem til sommerferien taget orlov fra sit job som skolelærer ved Tønder Distriktsskole, for at udleve drengedrømmen – sit eget musikstudie.
Her skal det musik, som mange kun lader de nærmeste lytte til, tages til næste trin og indspilles. På den måde kan mange flere blive præsenteret for det. Muligheden for at lave studiet har Jesper fået, idet hans børn er blevet store, samtidig med en ombygning af hjemmet gav mere plads.
– Jeg har igennem mange år undervist i musik og her har jeg fat i eleverne i én, måske to lektioner på en uge fortæller Jesper og tilføjer:
– Det er svært at nå at hjælpe hver enkelt med at udvikle sig.
Derfor har Jesper nu åbnet dørene til Zenstudiet hvor alle, hvad enten det er etablerede musikere og bands eller helt nye indenfor branchen, kan indspille musikken professionelt.
– Jeg mener det er bedre de kommer her hos mig, frem for at deltage i talentprogrammer, forklarer Jesper og uddyber:
– Mange af dem der deltager får, som jeg ser det, en hård medfart af medier og dommerne i programmerne.
Musikstudiet har været længe under opbygning og åbnede officielt ved årsskiftet. Dog blev der allerede tyvstartet mellem jul og nytår, her var Steffen Paust fra Vojens en tur forbi, for at indspille to egenproducerede numre. Med sig havde han Jonas Letzius Rasmussen, som indspillede en del af musikken på forskellige instrumenter.

Så tæt på

Steffen syntes det var sjovt at indspille i et studie
Steffen syntes det var sjovt at indspille i et studie

I 2010 deltog Steffen Paust i en konkurrence, hvor sangere for hvert land i Europa kunne give deres bud på en sang i forbindelse med at spanske Santander skal være årets by 2016. 30.000 danskere både professionelle og amatører deltog.
Efterhånden som stemmerne blev talt op og feltet indskrænket, forblev Steffen stadig på listen. Det endte med den lidet flatterende og for mange hadet andenplads. – Den gav jo intet, jeg er da glad for at så mange har stemt på netop mig, men jeg vandt jo ikke, fortæller han. Det gav dog Steffen blod på tanden, hvilket han nu vil afprøve, ved at lave en demo i studiet.
Indtil hans første indspilning i et studie har Steffen kun indspillet musik ”live” på sin computer.
– Jeg benyttede kun den indbyggede mikrofon og spillede guitaren samtidig, så det blev som jeg fik det til, fortæller han.
For Steffen er det at prøve et studie en ny oplevelse: – Det giver jo min musik noget helt andet, det at vi indspiller et instrument ad gangen og lægger de forskellige spor ovenpå hinanden.
Indtil han begyndte at skrive sange selv, spillede Steffen fodbold. Men en skulderskade fik ham til at stoppe og han begyndte at spille guitar.

 

Hør Steffens sange her
Zenstudiet

Steffen på Faceboook
Zenstudiet på Facebook